Søvn og skønhed…hænger det sammen?
Svaret er ja! Jeg tror efterhånden de fleste af os ved at søvn er vigtigt for vores virke og velbefindende. For lidt søvn kan slå os fuldstændig ud af kurs. Det påvirker os på så mange måder. Det er svært at huske – energiniveauet er lavt – vores reaktionsevne blir nedsat – måske ryger appetitten eller også får vi mere – dårligt humør – faktisk begynder vores krop at tage på reserverne.
Når vi nu ved at mange af os burde sove noget mere, hvorfor går vi så ikke i seng! Det spørger jeg i hvert fald tit mig selv om, når jeg vågner alt for træt om morgenen. Hvorfor var det lige at jeg skulle se et afsnit mere af yndlings serien, samtidig med jeg tjekkede instagram på min telefon! Nogen gange er man i gang med noget eller gider måske bare ikke i seng. Det er jo først dagen efter, vi mærker trætheden!
HVILKEN BETYDNING HAR SØVN SÅ FOR VORES HUD OG SKØNHED ?
Studier har vist at manglende søvn ælder din hud. Din huds funktioner nedsættes. Det vil sige, den bliver dårligere til at genopbygge sig efter stresspåvirkninger udefra. Hudskader som eksempelvis forbrændinger genopbygges langsommere, end hvis du har fået den søvn du har brug for.
Søvnmangel viser også at du får flere linjer, dårligere pigmentering og mere slap hud! For ikke at tale om sorte rander, nettoposer under øjnene, grå glød og tørhed! Skønt, ikke lige sådan vi ønsker at vågne op!
SKØNHEDSSØVN
Jeg ved at det ikke altid er muligt at komme tidligt i seng og få sine 8 timers skønhedssøvn, men det er derfor der findes makeup! Ej, det er gas.
Personligt prøver jeg at blive bedre til at få min søvn. Jeg gør meget ud af at få skabt en rolig og rar stemning inden sengetid. Jeg har nogle forskellige ting jeg gør, som jeg synes er rare og giver mig ro. For når vi snakker søvn og skønhed, så er der nogle ting vi kan gøre for at optimere begge ting.
TIPS TIL EN BEDRE (SKØNHEDS-)SØVN
- Start en times tid inden du skal i seng med at gøre krop og hoved klar til at gå på ‘NAT’ mode. – Det kan være dæmpet belysning, blid musik og/eller slukke telefonen.
- Tænd evt. et duftlys som går ind og beroliger dine sanser.
- Er du en af dem der godt kan lide at snacke lidt om aftenen (det kender jeg ikke noget til !!!) – så spis ikke efter kl. 20. Din krop er begyndt at forberede sig på det snart er nat, så din forbrænding er langsommere. Så kroppen skal ikke bruge energi på at fordøje din sene snack. Har du lyst til noget, så drik en krop varm te. Der findes mange ‘nat-teer’ uden koffein. (Prøv en helsekostbutik)
- Rens din hud af, og sørg for at give den en masse fugt inden du hopper i kanen. Har du lyst, så brug et par minutter på at massere din olie eller serum ind. Der er ikke noget mere skønt, end en lille smule blid og afspændende massage inden sengetid. Rul evt. med din Jaderulle. Kom altid natcreme på. Din hud bruger hele natten på at regenerere, så derfor er det vigtigt den får lidt at arbejde med.
- Åben et vindue i dit soveværelse en times tid inden sengetid. Det er rigtig vigtigt med et godt soveklima, og sundt at sove køligt. Så luft ud!
- Er du ligesom mig, så har du brug for der er helt mørkt i dit soveværelse. Derfor sover jeg med sovemaske! Jeg ELSKER min sovemaske og kan næsten gå helt i panik, hvis jeg ikke kan finde den. (Jeg har børn der roder – det er ikke mig der smider den væk!) Jeg kan godt sove uden den bevares, men jeg sover bare langt bedre med min maske på. Mere tungt og uden forstyrrelser. Udover den ‘slukker’ for alt lyset, så giver den også lidt tyngde på mine øjne. Det er rigtig rart, specielt hvis du har mange tanker og svært ved at give slip på dagen. Har du ikke prøvet en sovemaske, så vil jeg klart anbefale dig det. Se et udvalg af sovemaske – her.
- Et varmt bad er altid en god ide, men specielt inde sengetid. Smør dig ind i en kropsolie med beroligende og milde dufte. Prøv eksempelvis Ecookings Multiolie
- Fodbad med Epsom salt (magnesium sulfat – er et mineral). Epsom salt afslapper krop og nervesystemet, samt afstresser kroppen. Når kroppen stresser drænes den for magnesium og øger niveauet af adrenalin. Epsom salt absorberes gennem huden og genopfylder magnesium niveauet i kroppen. Magnesium beroliger sindet, giver en bedre søvn, koncentration og hjælper muskler og nerver med at fungere bedre. (Find det i en helsekostbutik)
- Sengetøj – skift dit sengetøj min. hver 14 dag og luft dine dyner og puder. Det giver et bedre indeklima, og hvem elsker ikke at sove i noget helt rent sengetøj. Køb evt. noget lækkert sengetøj, så du også glæder dig til at skulle i seng.
- Den sidste ting kan være svær – gå tidligt i seng. Bare en gang imellem. Prøv at gå i seng ved 22-tiden. Det er omkring dette tidspunkt din krop fysiologisk begynder at gå på nat. – og skal du have dine 8 timer, passer det vidst meget godt.
Har du problemer med at sove, så prøv nogle af disse tips. Det er helt simple ting, men de har stor effekt.
Jeg håber du vil sove som en drøm og din hud vil stråle og ligne en million.